Nye IT-systemer uden stress: Hvad skal vi være opmærksomme på?

Tryghed fra start og planlægning af læringstid er gode råd

Når et nyt system lander, stiger pulsen hurtigt: “Hvor klikker jeg?” “Bliver jeg målt på det her?” Det er helt normalt. Pointen er ikke at undgå forandring, men at forandringen bliver lavet med mennesker.

Ifølge Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) kan den digitalisering vi oplever i samfundet give ekstra afbrydelser, rollekonflikter og “alt for mange systemer på én gang” — ting, der let presser arbejdsmiljøet, hvis vi ikke håndterer det ordentligt.

Tre ting ledelsen bør gøre

Gør det trygt fra start. Ledelsens opgave er, at fortælle tydeligt, hvorfor vi skifter system eller opdaterer systemer, hvem det påvirker, men også hvad der ikke ændrer sig. Aftal fra begyndelsen en overgangsperiode, hvor tempo og mål (KPI’er) bliver justeret, så medarbejderne får tid til at lære nyt uden at skulle “løbe dobbelt så hurtigt”. Det ligger i tråd med internationale anbefalinger om at forebygge psykosociale risici: en klar retning, realistiske forventninger og plads til læring reducerer usikkerhed og pres.

Involver rigtige brugere i små bidder. I stedet for at vente på en stor “go-live”, så test systemet tidligt på virkelige opgaver sammen med medarbejdere fra forskellige fagligheder og erfaringsniveauer. Små, hyppige tests fanger de fleste snubletråde, før hele huset rulles ud, og det er grundtanken i menneskecentreret design: løsninger bliver bedre, når dem der skal bruge dem, er med undervejs.

Planlæg læring og nedetid på forhånd. Sørg for korte mikro-kurser tæt på hverdagen, simple “cheat sheets”, altså en enkelt side med 3-7 trin for hver nøgleopgave, og en tydelig hjælpekæde (superbrugere og hotline). Lav også en enkel plan for, hvad man gør, hvis systemet pludselig går ned, eller noget ikke virker: Hvem kontakter vi? Hvilke midlertidige løsninger bruger vi? En kendt vej ud af problemerne dæmper frustrationer og holder driften i gang.

Tre ting medarbejdere kan gøre

Lav en mini-læreplan. Afsæt 15 minutter om dagen de første uger til at øve de vigtigste funktioner, og aftal en fast makker at sparre med. Små, faste skridt skaber ro og gør det lettere at fastholde det lærte.

Øv på dine egne opgaver. Gå direkte efter de opgaver, du oftest løser i hverdagen, i stedet for at bruge generiske demoer. Notér dine bedste genveje i et kort personligt overblik og del det med kollegerne — det sparer tid for alle.

Tal højt om de reelle benspænd. Skriv ned, hvornår afbrydelser, fejl eller uklare roller spænder ben, og del mønstrene med superbrugere eller leder. Erfaringer fra bl.a. Aarhus Universitets School of Business and Social Sciences viser, at nye teknologier kan føles som udvikling eller som hindring — forskellen er, om hverdagsirritationerne bliver samlet op og løst i fællesskab.

Lyn-tjekliste (punkter der kan hænges op på tavlen)

  • Formål og “hvad betyder det for mig?” kommunikeres tydeligt.
  • 6–12 brugere involveres i korte tests på rigtige opgaver.
  • Superbrugere udpeges og får tid i kalenderen.
  • Mikrotræning + “cheat sheets” klar ved go-live.
  • Plan for nedetid/afbrydelser + én side “Hvad gør jeg nu?”.

Når mennesker kommer før systemet

Når mennesker kommer før systemet, falder skuldrene. Vi lærer og arbejder bedst, når rammen er tydelig og tempoet til at følge med i. Når ledelse og medarbejdere deler et enkelt sprog for forandringen, ved vi, hvorfor vi skifter, hvad der forventes – og hvor hjælpen er. Det giver ro i hverdagen og får gevinsterne hurtigere i mål.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) peger på, at netop involvering, realistisk tempo og målrettet træning sænker stressniveauet, når nye digitale løsninger rulles ud. Vores erfaring er den samme: Små, konkrete skridt – tæt på de opgaver folk faktisk løser – virker.

Kilder og videre læsning

Klar til næste skridt?

Jeg hjælper jer med at rulle nye IT-systemer ud uden at knække arbejdsmiljøet – og med gevinster, der kan mærkes i hverdagen:

  • 30 min. sparring på jeres næste udrulning (Teams/telefon).
  • Mini-pakke: Tjek af kommunikation, superbruger-setup og læringsplan.
  • Cheat sheets: Lavet til jeres nøgleopgaver og jeres hverdag.

Lignende indlæg