Hjemmeside for begyndere

Hvor skal jeg begynde?
Hvis du har brug for en simpel hjemmeside til din virksomhed eller din forening, men stiller spørgsmålet ovenfor, så er det her du kan få hjælp.
Denne pakke er til dig der:
• Er usikker på alt det tekniske på nettet
• Gerne vil have en simpel hjemmeside, men ikke ved hvordan
• Gerne vil have enkel rådgivning om hjemmesider over en kop kaffe
Hvem er du?
• Nystartet selvstændig
• Medlem af en forening
• En samler der gerne vil dele din samling på nettet
• Eller noget helt andet…
Uanset hvem du er og hvad dine forhold er, så lad os tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig i gang med din nye hjemmeside.
Opstartsmødet
Når du booker en startpakke mødes vi et sted du bestemmer og tager den første snak over en kop kaffe. Vi får talt hele processen igennem, og vi lærer hinanden at kende. Vi sætter aftalen på skrift, og jeg danner mig et indtryk af hvad du gerne vil have og hvad du har brug for.
1. skridt – Køb et domæne
Jeg rådgiver dig i overvejelserne om din nye hjemmesides navn, om hvor du let og billigt kan placere din nye hjemmeside, og jeg hjælper dig igennem købsprocessen.
2. skridt – Indhold: Hvad skal hjemmesiden indeholde
Jeg hjælper dig i gang med tankerækkerne der skal føre til det bedste indhold på din side. Jeg lærer dig også, hvordan du nemt kan bruge kunstig intelligens til at give dig inspiration. Og jeg kan naturligvis også hjælpe dig med at skrive de rigtige tekster.
3. skridt – Opsætning: Nu skal vi i gang
Vi sætter os nu sammen foran skærmen og går i gang. Du er med i alle trin, og ser med over skulderen. Hjemmesiden bliver oprettet med 4 forskellige sider, og du får en masse baggrundsviden om hvordan det hele fungerer.
4. skridt – Nu er det din tur
Når hjemmesiden er online, er det din tur. Nu skal du til at lege med systemet selv. Jeg viser dig hvordan du redigerer i billeder, tekster og formater. Du får en grundig gennemgang af platformen og du bliver rustet til at arbejde videre selv.
Support: Hvad sker der så nu?
Hjemmesider kan somme tider drille. Derfor har du altid mulighed for at kontakte mig efterfølgende med spørgsmål du tumler med. Hvis det usandsynlige skulle ske, at du ikke selv har lyst til at arbejde videre med siden, men bare gerne vil give besked om, hvad, hvornår og hvordan den skal rettes til, så kan du altid tegne en support-aftale med mig. Så sørger jeg for det hele.
Men hvad koster det?
Prisen er naturligvis tilpasset efter den specifikke opgave, og det finder vi ud af sammen. Men herunder kan du se standardpriserne på hjemmesidepakken *
Alle priser er eksklusiv moms på 25%.
- Priserne inkluderer ikke køb og hosting af domæne eller andre omkostninger der kunne tilkomme i forbindelse med driften af hjemmesiden.
GRATIS
1. møde
Første møde er altid gratis. Vi mødes et sted du bestemmer og tager den første snak over en kop kaffe. Efter mødet vil du modtage et skriftligt tilbud på din hjemmeside.
4.500 kr.
Hjemmeside-startpakke
Startpakken indeholder alle de trin, du ser på denne side. Fra rådgivning til køb af domæne, og fra opstart til færdig hjemmeside. Pakken indeholder også op til 3 timers undervisning, så du er klar til at gå i gang.
Fra 700 kr./md
Support
Skal jeg passe på din hjemmeside efterfølgende, kan du tegne et support-abonnement. Jeg udskifter tekster, billeder, produktbeskrivelser, kalenderopdateringer og meget andet. Du kan købe support fra 2 – 100 timer pr. måned.
